Lokalplan 124A
Lokalplan 124A - for Dammene og Gnisten vedtaget d. 17.05.2017
Temalokalplan 504 Tema for hegning, belægning og overkørsler (Vedtaget)
Temalokalplanen er gældende for alle kommunens parcel- rækkehus, koloni og nyttehaveområder. Det vil sige, at alle forhaver på disse grunde er omfattet af temalokalplanen. Det gælder også forhaver ud mod stikveje, stisystemer og lignende
Ansøgning om byggetilladelse
Jf. Bygningsreglementet, kræver alt med tag som udgangspunkt en byggetilladelse fra kommunen.
Du skal søge byggetilladelse hos kommunen til næsten alt byggeri. Det gør du på nettet på
www.bygogmiljø.dk
Der kan dog være nogle undtagelser som giver dig mulighed for at opføre byggeri uden en tilladelse. (Se evt. husorden pkt. 17.2) Denne type bygninger skal dog altid indberettes til BBR.
Hvad skal ansøgninger til alle typer byggeri indeholde
- ansøgningsblanket med en overordnet beskrivelse af, hvad der ansøges om.
- fuldmagt fra ejer, hvis det ikke er ejer, som indsender ansøgningen.
- situationsplan med byggeriets afstand til skel og andre bygninger på grunden.
- facadetegninger.
- oplysning om, hvad bygningen skal benyttes til. Ved en ændret anvendelse skal du oplyse om både den nuværende og fremtidige benyttelse.
- oplysninger om tagmateriale, ydervægsmateriale, opvarmningsform, rumanvendelser, antal rum og kloakforhold til vores registrering i BBR.
- en ansøgning om dispensation, hvis byggeriet ikke overholder bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter.
Derudover skal du indsende mere specifikke oplysninger afhængig af, hvad du skal bygge.
Byggeloven og Bygningsreglementet
Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller bygningsreglementet, med udgangspunkt i byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.
Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)
Husorden og tilbygninger:
Pkt. 17. SKURE, UDESTUER, TERRASSEOVERDÆKNINGER OG TILBYGNINGER
Pkt. 17.1. UDESTUER OG TERRASSEOVERDÆKNING
Du kan ifølge lokalplanen (124A) opføre udestue eller terrasseoverdækning eller en kombination af de to ting i hele husets længde. Udestuen må dog kun opføres ud for stuen. Du kan finde tegninger på https://pab1-7.dk/udestue
Du skal selv male, vedligeholde, forny eller fjerne tilbygningerne.
Pkt. 17.2. TILBYGNINGER
Brøndby kommune har under henvisning til lokalplan 124A, meddelt at der på hver parcel (området der stilles til rådighed for hvert lejemål) uden byggetilladelse, kun må opføres 2 skure eller drivhuse på under 10 m2 .
Du skal selv male, vedligeholde, forny eller fjerne tilbygningerne.
Pkt. 18. GARAGER OG CARPORTE
Brøndby kommune har under henvisning til lokalplan 124A, meddelt at der på hver parcel (området der stilles til rådighed for hvert lejemål) må opsættes carport.
Du skal selv male, vedligeholde, forny eller fjerne carporten.
Udhuse samme model som ved afdelingskontoret
Udestue, overdækket terasse eller halvtag
Carport
Plan udhus til højre for hoveddør
Plan udhus til venstre for hoveddør
Overdækning mellem hoveddør og udhusdør